11 gode råd til tryg og sikker online dating

På nuværende tidspunkt er Dating.dk den eneste datingside, som har CPR identifikation, og derved sikrer sine brugere mod skuffelser, tidsspilde og ubehageligheder fra falske dating profiler. At det er betydelig lettere at gemme sig bag en falsk profil ved online dating, er der ingen tvivl om. Det er sårende og frustrerende at finde ud af, at man som seriøs netdater har spenderet adskillige timer med at tale med en spøgelsesdater. DatingNyt.dk giver gode råd til tryg og sikker dating

I en rundspørge på DatingTesten.dk (tidl. DatingNyt.dk) blandt en række erfarne online datere, hersker der stor enighed om, at falske profiler er et problem.

Det skal naturligvis ikke afholde dig fra at benytte online dating. Hvis du udover din almindelige sunde fornuft, læser DatingNyts nedenstående gode råd om sikkerhed ved online dating, så er du godt på vej:

11 gode råd til dig som bruger netdating;

  1. Udlever aldrig personlige informationer, som vil gøre det muligt for en person at finde dig, med mindre du er helt sikker på, hvem du afleverer informationen til.
  2. Opret en e-mail-konto hos Hotmail, Yahoo eller Gmail, som du kun bruger til dating, eller når du chatter online. Brug aldrig dine personlige eller arbejds-email til online dating.
  3. Du skal straks ophøre med at kommunikere med dating profiler, der synes opsat på at få udleveret personlige oplysninger om dig.
  4. Vær opmærksom på følgende faresignaler hos en mulig date: Undgår at besvare direkte spørgsmål, uoverensstemmelser i de afgivne oplysninger om sig selv, respektløse bemærkninger, opfarenhed. Disse kan alle være potentielle røde flag.
  5. Gå langsomt frem, før du accepterer at mødes med en anden person. Hav flere samtaler over telefonen med din potentielle date, så du kan opdage nogle af de ovennævnte faresignaler, før du accepterer at mødes ansigt til ansigt. Hvis personen forsøger at presse dig til et møde for hurtigt, bør du overveje at finde en anden date.
  6. Det er dine grænser, som skal respekteres ved online dating, og det er dig selv der sætter grænserne – husk at kontakte den pågældende datingside, hvis du får ulovlige henvendelser eller opfordringer.
  7. Undlad at give dit hjemme- eller arbejdstelefonnummer før senere i forløbet. Brug mobiltelefon ved de første samtaler, gerne med skjult nummer eller teletidskort, hvor dit navn ikke kan spores.
  8. Når I aftaler det første møde, så sørg for at du og din date er enige om at mødes på et offentligt sted med masser af mennesker. Invitér aldrig en ny date hjem til dig, eller bed om at blive hentet.
  9. Fortæl altid til en ven eller et familiemedlem, at du skal ud på første date. Du kan også bede nogen ringe til dig, mens du er på date for at tjekke op på dig.
  10. Begræns mængden af alkohol. Alkohol kan sænke dine hæmninger og ændre din dømmekraft. Undgå så vidt muligt at efterlade din drink uden opsyn.
  11. Stol på dine instinkter. Hvis noget ikke føles rigtigt ved personen eller situation, så afslut kommunikationen eller daten straks. Du skylder kun dig selv en forklaring, når det drejer sig om din sikkerhed.

Dating skal være sjovt
Du synes måske, at de ovennævnte forholdsregler kan fjerne noget af det sjove ved online dating. Men der er ikke meget sjov ved at indlade sig med en uærlig, utilregnelig eller farlig person. Disse enkle dating guidelines hjælper blot med at sikre, at den dejlige dating opelvelser du søger, også bliver den dejlige dating oplevelse, du får.

Anonymitet er godt og skidt
En del af udfordringen er, at det netop er muligheden for anonymitet, som har gjort online dating så utrolig populær samt det faktum, at en stor del af de oprettede profiler på de danske datingsider, er personer, som allerede er i forhold. På svenske datingsider er brugen af personnumre til sikring af datingbrugernes identitet med ret udbredt. DatingNyt opfordrer flere danske datingsider til at tage CPR verifikationen til sig.