Få succés med online dating

Forøg dine chancer for at finde romantik med disse datingtips fra en uventet kant. Det er ganske givet, at parterapeuter og psykologer ofte er en kilde til uvurderlige tips og tricks om online dating, men nogle gange kommer den bedste rådgivning fra utraditionelle sider. Derfor har vi forhørt os hos fotografer, marketing konsulenter, coaches og sågar headhuntere for at få deres unikke perspektiv på online dating.

Deres out-of-the-box strategier kan måske hjælpe dig med at skaffe din drømme date.

Find den rigtige vinkel til dit profilbillede

”Bed fotografen om at tage et billede af dig udenfor i naturligt lys. Et foto taget med en blitz er simpelthen ikke er så flatterende. Du må ikke stå med solen i øjnene, ellers vil du sandsynligvis komme til at skele. Bær mørkt tøj, så dit ansigt vil være det lyseste element på billedet. Bed fotografen om at dreje kameraet vertikalt og zoome ind. Med et close up foto, vil du ikke være omgivet af en stor, tom baggrund, der vil aflede opmærksomheden fra det primære: dig.”

Andreas Petersen, professionel fotograf

Giv din datingprofil kant

”At søge efter et godt forhold, er meget lig at søge efter et godt arbejde. I begge tilfælde, er du nødt til at tænke på jagten, som en markedsføringsøvelse. Du er produktet, du markedsfører, og du skal kende dit produkt indefra og ud. Dette kræver selvindsigt. Hvad er dine talenter og dine unikke sider? Hvad er dine personlige værdier og personlighedstræk? Brug lidt tid på at tænke over, hvad det er, som gør dig til den, du er.

Hvordan adskiller du dig fra andre mennesker?

Tænk på din datingprofil som din personlige markedsføringsøvelse. I stedet for at bruge generelle ord og vendinger til at beskrive dine interesser, så tag dig tid til at definere, hvad der driver og motiverer dig. Det kan være meget udfordrende, og det er ikke noget, der kan brygges sammen på fem minutter. Men når du får kommunikeret essensen af, hvem du er i din datingprofil, vil du se positive resultater.”

David Burchard, headhunter

Brug ikke falsk markedsføring

”Forfald aldrig til falsk markedsføring i din datingprofil, eller skriv noget sludder bare for at få folk til at respondere til dig. Skriv tingene ligeud, og vær ærlig omkring, hvilken ”vare” du sælger. Husk på: Du kan ikke sælge noget, du ikke har! Det betyder, at der altid skal være et profilbillede af nyere dato, der faktisk ser ud som dig og viser din nøjagtige alder og vægt. Undlader du dette, er du på sikker kurs mod dårlige dating oplevelser, og en masse spildt tid og energi.”

Michael Schultze, MBA, marketing konsulent

Vælg dine ord med omhu

“Det rigtige ordvalg er afgørende for styrken af overtalelsesevnen. Erhvervslivet er mestre til dette. Kentucky Fried Chicken blev til KFC, da ‘fried’ blev et negativt ladet ord. Stewardesserne siger nu: “I tilfælde af landing på vandet” snarere end, “hvis vi styrter ned.” Tag et grundigt kig på din datingprofil og de e-mails, du sender. Se, hvor du kan justere dine ordvalg. Hovedparten af ord med negativ klang, kan gøres positive. Det hele ligger i formuleringen.”

Kurt W. Mortensen, Coach